Vil du bage disse kiks, så gør dig selv den tjeneste at bruge ægte kanel (og hvorfor kan du med et klik læse lidt mere om her).
Inden du går igang, så husk, at du ikke må forvente supersprøde kiks, da de hele frø og kerner forbliver bløde indeni. Smør kiksemassen tyndt og jævnt ud - så får du det bedste og sprødeste bageresultat.
Og husk så også, at ovne er forskellige, så når kiksene i min ovn får op til 45 min. på 150 grader, så kan det godt være, at dine skal bage knapt så længe. Vigtigst af alt er, at kiksene ikke bliver for mørke, for så mister de sundhedsværdi og smager knapt så godt. Hold derfor altid øje med dét, du har i ovnen og skru evt. en anelse ned for varmen, så du bevarer de sunde olier i frø og kerner.
Ingredienser - 26-30 stk.:
1 dl. affedtet mandelmel
1 dl. sesamfrø
1 dl. solsikkefrø
1 dl. melonkerner (kan erstattes af flere solsikkefrø)
2 spsk. chiafrø
2 spsk. HUSK
4 spsk. Sukrin Gold
Evt. 50-75 gr. grofthakket, mørk chokolade
3 tsk. ægte kanel
2 tsk. vanillepulver
2 dl. vand
1 dl. piskefløde
1 dl. affedtet mandelmel
1 dl. sesamfrø
1 dl. solsikkefrø
1 dl. melonkerner (kan erstattes af flere solsikkefrø)
2 spsk. chiafrø
2 spsk. HUSK
4 spsk. Sukrin Gold
Evt. 50-75 gr. grofthakket, mørk chokolade
3 tsk. ægte kanel
2 tsk. vanillepulver
2 dl. vand
1 dl. piskefløde
Alle tørre ingredienser blandes i en skål. Vand og piskefløde hældes over, og dejen blandes godt.
Lad ikke dejen hvile men fordel den straks på bageplader beklædt med bagepapir. Der lægges 1 spsk. dej pr. kiks. Kør lidt rundt med spiseskeen i dejklatterne, så der dannes jævnt tynde, cirkelrunde kiks.
Stilles i en 150 grader varm ovn (varmluft benyttes) og bag kiksene i (op til) 45 min., hvorefter ovnen slukkes og kiksene tørrer i yderligere ca. 10 min, før de tages ud af ovnen, af bagepapiret med paletkniv og afkøles på bagerist. Forvent ikke, at kiksene bliver sprøde, før de har fået lov at køle af.
De viste kiks er bagt uden chokoladebrud. Skal dine kiks være ekstra lækre, så tilsæt grofthakket chokolade. |
Kiksene opbevares i tætsluttende kagedåse. Men stil den lidt væk - ellers forsvinder kiksene for hurtigt - de smager jo nærmest som småkager... ;-)
Velbekomme!
Lyst til at bage mere?
og mine frøkiks med Gojibær.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Når du har tastet din besked og indsendt den, kan den ikke ses her på siden, før den er læst af mig (Jette Daugaard Christensen - blogger på CDJetteDCs LCHF).
Hold derfor øje med siden og få svar.
Mvh. Jette