lørdag den 12. oktober 2013

Bagte cocktailtomater med smuldret Feta og melonkerner - LCHF


Tomater er dejligt tilbehør uanset om de serveres friske i salaten, simrer med i den gyldne flødesauce, indgår i en dejlig langtidsbagt ratatouille eller serveres rygende varme med smuldret fetatopping.

Det sidste var præcis, hvad jeg gjorde til middagen idag.

Jeg brugte:
250 gr. halverede cocktailtomater
Ca. 100 gr smuldret salatost
(man kan selvfølgelig vælge at bruge rigtig Feta -
jeg foretrækker salatosten, som er fremstillet af komælk)
Ca. 50 gr. melonkerner (eller brug græskarkerner ell. lign.)
Frisk basilikum
Krydderpeber
Olivenolie

Tomater anrettes i ildfast fad. Den smuldrede salatost/Feta, melonkernerne, krydderpeber og krydderurter kommes på, og olivenolien fordeles over retten.



Stilles i en 175 grader (maksimum) forvarmet ovn i 30-45 minutter. Er du i god tid, så sænk varmen yderligere og lad retten stå i ovnen noget længere - det bliver den absolut ikke dårligere af - tværtimod!


Her er serveret oksebøf med Actifry-stegte rosenkål og løg med nayonnaisedip og blomkålsmos (klik her for at se opskriften) og de bagte cocktailtomater.

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Når du har tastet din besked og indsendt den, kan den ikke ses her på siden, før den er læst af mig (Jette Daugaard Christensen - blogger på CDJetteDCs LCHF).
Hold derfor øje med siden og få svar.
Mvh. Jette