lørdag den 7. januar 2017

Mine bedste spinatboller

Opskrift på mine bedste spinatboller

Fik I prøvet mine broccoliboller? Og har I afprøvet opskriften med spinat istedet for broccoli? Det har jeg..., men...lige som jeg skulle til at veje de tørre ingredienser af, opdagede jeg, at der kun var ganske lidt sesammel tilbage i posen, og jeg har tilsyneladende glemt at købe mig en ny posefuld, så derfor er der kun den smule sesammel i dejen, jeg havde tilbage. Resten er erstattet af pofiber og - nå-ja, så er der ændret lidt mere i opskriften.
Her kan I se resultatet. Ikke dårligt - sådan sagt på godt jysk! Og smagen er helt fantastisk - faktisk næsten som jeg husker, at spinatbollerne fra bageren hos Bilka smager, og dem har jeg altid været aldeles vild med, altså spinatbollerne... ;-)
JetteDCs LCHF spinatboller
Opskriften, jeg her har udarbejdet, og som med garanti bliver én af mine yngligsopskrifter på brøderstatninger, får du her. Den er  udgivet 1. gang d. 21. februar 2016.
Mine opskrifter indeholder affiliatelinks. Se evt. nededenfor, hvis du vil vide, hvad det vil sige *).

Spinatboller, 8 stk.:

2 dl. vand
100 gr. smør
150 gr. hakket spinat fra frost (her er der brugt den fra Rema1000)
25 gr. Pofiber
75 gr. affedtet mandelmel
2 spsk. fiberHUSK
5 æg, str. L

Vej de tørre ingredienser af og bland dem godt sammen.

Iblandet den frosne spinat, urteboullion og smør koges vandet op, og det skal være over lavt blus, så spinaten kan nå at tø op, inden vandet spilkoger.

Gryden tages fra varmen og melblandingen røres i med håndmixer (jeg bruger denne fra KitchenAid) på laveste trin.
Fortsæt mens æggene røres i - ét af gangen. Mine æg er fra stalddørssalg, store og flotte, så måske skal du bruge et æg mere end jeg. Dejen skal være glat og lind men ikke tynd.

Fyld straks dejen i en frostpose og klip et stort hul i posens ene hjørne, så du kan klemme dejen ud i fine, passende store klatter til boller. Klem ialt 8 stk. ud på en bagepapirsbeklædt bageplade og bag bollerne i godt 30 minutter i en 200 graders forvarmet ovn (brug ikke varmluft) på midterste rille.

Bollerne spises gerne lune - og selvfølgelig med tandsmør og det bedste pålæg, du har. Hos mig er det oftest et par tykke skiver ost, der kommer ovenpå.
De boller, der ikke straks fortæres, opbevares bedst på køl eller frost.

Velbekomme.
LCHF spinatboller på bloggen hos JetteDCs LCHF


*) 
Husk, at bloggens opskrifter indeholder affiliatelinks. Hvis du vil støtte min fritidsinteresse med udvikling af opskrifter, der forhåbentlig er til glæde og gavn for mange, kan du købe dine lowcarb ingredienser etc. via de links, der fører til de webbutikker, jeg samarbejder med.
Du betaler ikke mere for varerne ved at handle gennem mine links frem for at handle direkte i de pågældende webshops.
Til de af mine læsere, der støtter bloggen ved at benytte affiliatelinks, vil jeg gerne rette en tak.

2 kommentarer:

  1. Kan slet ikke få mine til at se så lækre ud.. og de smager ikke i nærheden af Bilkas spinatboller :( øv ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Bilkas spinatboller er altså også helt fantastiske, det må jeg medgive dem! Lowcarb brød bliver aldrig som "den ægte vare", så det må man aldrig forvente.

      Der findes andre alternativer, men nogen vælger også brød helt fra.

      Hvis du har mod på at prøve et andet brød, så foreslår jeg ostefladbrød ned Chia og blå birkes. Det er ét af de brød, jeg selv er vendt tilbage til utallige gange.

      Mvh. Jette

      Slet

Når du har tastet din besked og indsendt den, kan den ikke ses her på siden, før den er læst af mig (Jette Daugaard Christensen - blogger på CDJetteDCs LCHF).
Hold derfor øje med siden og få svar.
Mvh. Jette