Du kan også sagtens lave en variant med din ynglingspesto. Skift tomatpuréen ud med f.eks. rød peberfrugtpesto, basilikumpesto, grønkålspesto eller ramsløgspesto - bare den ikke er for crunchy (grov). Bliver den tilstrækkelig grøn, kalder du den for fettuccine verde!
Her er den røde lowcarb tagliatelle serveret med en spidskålssalat med nænsomt ristede mandler, en smule (såkaldt liberal) rå gulerod ig en olie-, eddikedressing samt en kyllingeret med (liberale) løg og bacon.
Opskriften på lowcarb proteinpasta med tomatsmag får du her. Den indeholder reklame i form af affiliatelinks.
Lowcarb proteinpasta med smag af tomat:
3 æg str. L
150 gr. flødeost
15 gr. Psyllium loppefrøskaller eller fiberHUSK
30 gr. Grana Padano ell. lign.
2 spsk. olivenolie
2 store spsk. koncentreret tomatpuré (ca. 50 gr.)
1 spsk. citronsaft ell. 1 tsk. æblecidereddike
1/2-1 tsk. urtesalt
+ olie til pensling
Fremgangsmåden kan du se nedenfor, men lad mig først nævne, at du kan bruge både Psyllium frøskaller og den finere fiberHUSK. Jeg har ofte kværnet HUSK til mel i min kaffekværn (frøskaller er billigere end fiberHUSK), men undlader du at kværne, bliver resultatet også nogenlunde tilfredsstillende. Vil du ikke have besværet med at kværne eller bare vil sikre dig det bedste resultat og bruge den pulveriserede variant.
Riv osten på et fint rivejern. Jeg bruger dette rivejern fra Microplane.
Alle ingredienser - bortset fra frøskaller eller fiberHUSK - piskes sammen med håndmixer.
Smør et stykke bagepapir, som du har beklædt en bageplade med.
Frøskaller eller fiberHUSK piskes i dejen, som straks hældes på bagepapiret og fordeles jævnt med dejskraber.
Lad pastapladen bage i en 150 grader varm ovn (uden varmluft) i 10-12 minutter.
Når du tager pladen ud, skal du trække bagepapiret med pastaen over på en plan flade (f.eks. bordpladen) og lade pastaen svale et par minutter, før du forsigtigt løsner den fra bagepapiret med en paletkniv.
Smør pastapladen med ganske lidt olie og rul forsigtigt pladen sammen (uden bagepapir, forstås) og skær rullen i tynde skiver, og læg pastastrimlerne i serveringsskålen.
Pastastrimlerne kan sagtens genopvarmes i mikrobølgeovnen.
Her ses den røde pasta serveret med en spidskålssalat med ristede mandler, en smule rå gulerod, olie-, eddikedressing samt en pandestegt kyllingeret.
Velbekomme!
Når du er blevet fortrolig med at lave denne lowcarb pasta, er du klar til også at lave disse æggemuffinroser med proteinpasta.
Du kan se her, hvordan du gør.
Du kan se her, hvordan du gør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Når du har tastet din besked og indsendt den, kan den ikke ses her på siden, før den er læst af mig (Jette Daugaard Christensen - blogger på CDJetteDCs LCHF).
Hold derfor øje med siden og få svar.
Mvh. Jette