Idag finder vi en basisopskrift frem - nemlig den med blomkålsris. Og Blomkålsris - eller cauliflower rice, om man vil - kan varieres efter smag og behag og alt efter, hvilke retter de skal serveres til. Prøv at krydre med karry til de indiske retter, og når det skal være lidt asiatisk eller orientalsk, kan egg fried cauliflower rice i den grad anbefales. Har du først smagt en autentisk ret med egg fried rice fra det kinesiske køkken, er det nærliggende at lave denne "falske" version med blomkål. Jeg spår, at den hitter!
Den viste er helt "basic" og hverken med hvidløg, karry eller chili - sådan vil mine smagsløg helst have den, men prøv dig frem. Tilsæt f.eks. småtskårne grøntsager og en kødrest eller lidt seafood og stir fry i wok eller pande.
Egg fried cauliflower rice - basic:
1 lille blomkålshoved (og evt. et par broccolibuketter)
1 tsk. Herbamare Spicy urtesalt ell. lign.
Friskkværnet peber
2 æg str. L
Ca. 20 ml. sesamolie
Ca. 30 gr. (klaret) smør
Evt. lidt Tamari
Evt. 1 tsk. god karry og/eller 1/2 tsk. chiliflager
Start med at rive blomkål. Og nej, jeg bruger ikke nogen fancy køkkenmaskine til formålet. Mit lille køkkentrick er et gammeldags rivejern, der stilles "upside down" i en passende, stor skål. Blomkålsbuketter føres nedefra og op ad rivejernet, og de fineste blomkålsris dumper ned i rivejernet. Jeg kommer hverken til skade eller har blomkålsris over hele køkkenet, hvilket jeg ville have haft, hvis rivejernet blev brugt på sædvanlig vis. Smart, ikk'?
Opvasken efter sådan en omgang blomkålsris er også til at overse.
Varm en wok eller en pande op med sesamolie og smør. Man kunne sagtens bruge sesamolie alene, men sesamolie indeholder en del omega3, så derfor begrænser jeg brugen men får alligevel den eftertragtede nøddesmag, og da blomkålsrisene suger en del fedtstof, er det ganske fint at blande olien med (klaret) smør.
Vil du have karryristede blomkålsris, så brænd karrykrydderierne af i den sydende olie/smør, før du tilsætter blomkålsris (og evt. broccoliris) med urtesalt og peber.
Hvis du bruger chiliflager, skal du huske, at jo længere de steger med, jo mere fremtrædende og hot chilismag for retten, og med den korte tilberedningstid der er på blomkålsris, giver chili ikke fuld, hot smag for skillingen her.
Svits kun risene kort, før du laver en fordybning i midten og slår 2-3 æg ud. Æggene skal kun lige nå at bide i den varme pande, før du rører dem ud mellem risene, som havde det været scrambled eggs, du var igang med at lave.
Smag til med mere friskkværnet peber og rør evt lidt Tamari i. Drys friske krydderurter over og servér.
Det ser også fint ud, når blomkålsrisene krydres med f.eks. gurkemeje
Dette indlæg indeholder affiliatelinks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Når du har tastet din besked og indsendt den, kan den ikke ses her på siden, før den er læst af mig (Jette Daugaard Christensen - blogger på CDJetteDCs LCHF).
Hold derfor øje med siden og få svar.
Mvh. Jette