lørdag den 4. januar 2014

Fristende romfromage - LCHF


Fristended romfromage LCHF

En fryd, ryd, dét er den - for øjnene og smagsløgene - denne ROMfromage (eller -budding, om man vil). Men fuld - eller beruset, som man siger - det bliver man næppe af en enkelt portionsanretning - højst  frydefuld og fornøjet...

Jeg havde i grunden forestillet mig, at der i brun rom var et højere kulhydratindhold, end tilfældet er, så nu spiser vi rombudding med "god samvittighed" ved særlige lejligheder.


Ingredienser til frydefuld romfromage  -budding (7-8 portionsglas):


2 1/2 dl. kaffefløde
6 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
80 gr. Sukrin Gold (kværnes/pulveriseres i kaffekværn)
6 blade husblas
3/4 dl. brun rom
5 dl. piskefløde 38%


Forslag til pynt:


Flødeskum
Kvarte Mozartkugler (klik her for opskrift)
Lun chokoladesauce (opskrift følger snarest)
Chokoladespåner af mørk chokolade eller jordbær i chokoladedragt
Granola (opskrift følger snarest) med friske blåbær og tranebær


Pisk æggeblommerne godt og LÆNGE med halvdelen af de 80 gr. Sukrin Gold, som du har pulveriseret i kaffekværnen.
Kaffefløden med den resterende mængde Sukrin Gold koges op. Pisk halvdelen af den kogende kaffefløde i æggemassen og kort efter hældes det sammen i gryden, og der piskes let. Den flydende masse skal have en temperatur på omkring 85 grader og må ikke koge, for så skiller den!
Husblassen smeltes i rommen for svag varme og blandes under piskning i den varme ægge-/flødeblanding.

Massen stilles til afkøling i køleskab. Regn med, at den skal stå der i omkring en halv time, før den så småt begynder at stivne. Imens piskes fløden, men pisk den kun let - den må IKKE være stivpisket.
Halvdelen af den let piskede flødeskum piskes i den let stivnende masse. Resten vendes forsigtig i, men vent, hvis du synes, at fromagen/buddingen er for flydende - stil den da på køl lidt længere, før den sidste fløde vendes i.

Dessertmassen skal helst være som en "tyk sauce" før den hældes på portionsglas.

Når den er hældt i glassene - eller formene, hvis du vælger dét - stivner desserten færdig på køl og kan - før servering - anrettes med den ønskede pynt.

Opskrifer på sukkerfrie desserter på CDJetteDCs LCHF keto og lowcarb

Voilá, så er desserten anrettet og serveret (med bl.a. hjemmelavede Mozartkugler) - velbekomme!

7 kommentarer:

  1. Ej, altså! Hvor ser det overdrevet lækkert ud! HAPS!
    KH
    Anne

    SvarSlet
  2. Ej, hvor ser de lækre ud! :)

    Christina / frkstubba.dk

    SvarSlet
  3. Hvorfor vælger du at bruge kaffefløde? Den er jo med stivelse i.

    SvarSlet
    Svar

    1. Er det ikke madlavningsfløde som cremefine, du tænker på? Der er da vist ikke stivelse i kaffefløde - mig bekendt :-)

      Slet
  4. Du må meget gerne tilføje det der mangler, ellers bliver den lidt svær at lave :)

    Lun chokoladesauce (opskrift følger snarest)
    Chokoladespåner af mørk chokolade eller jordbær i chokoladedragt
    Granola (opskrift følger snarest) med friske blåbær og tranebær

    SvarSlet
  5. Må jeg spørge hvorfor du vælger at bruge kaffefløde?

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kan sagtens bruges 38% fløde og det gør den ikke mindre velsmagende. Jeg har bare oplevet fromager, der så at sige "sætter sig på tungen", og det ville jeg undgå, da desserten skulle spises af gæster, der ikke er så vant til den fede kost. Skulle jeg hve lavet desserten alene til mig selv, havde jeg nok valgt en almindelig piskefløde - og samtidig nedsat kulhydratindholdet en anelse.

      Slet

Når du har tastet din besked og indsendt den, kan den ikke ses her på siden, før den er læst af mig (Jette Daugaard Christensen - blogger på CDJetteDCs LCHF).
Hold derfor øje med siden og få svar.
Mvh. Jette