Til disse boller har jeg brugt min basisopskrift til pølser i svøb og flûtes - og det eneste, jeg her tilføjet er lidt hele melonkerner for at give bollerne en smule "bid". Vil man hellere have helt bløde boller, så udelad de hele kerner.
Og så skal jeg ærligt indrømme, at jeg glemte limesaften, som ellers indgår i opskriften. Ærgerligt, men faktisk fungerede dejen alligevel helt perfekt. Og perfekt i en Low carb verden, er når bollerne både smager godt, hæver og bevarer formen - også når de er afkølede. Det sidste kan godt være en
Og så skal jeg ærligt indrømme, at jeg glemte limesaften, som ellers indgår i opskriften. Ærgerligt, men faktisk fungerede dejen alligevel helt perfekt. Og perfekt i en Low carb verden, er når bollerne både smager godt, hæver og bevarer formen - også når de er afkølede. Det sidste kan godt være en
udfordring, da melet i en korn- og glutenfri blanding ikke har samme hæveevne.
Nu skal man ikke fristes til at sætte tænderne i alt for mange af disse boller sådan lige med det samme, når de kommer ud af ovnen. Men jeg vil sige, det er overordentligt fristende. Sagen er dog den, at de ikke er helt low carb, selv om de hverken indeholder mel eller sukker. Frø og kerner andrager så stor en del, at jeg nok hellere vil kalde dem semi low carb. Vælg frø og fibre med så lavt kulhydratindhold, som muligt. Tro mig - der er stor forskel på produkterne "derude".
Begrebet "mådehold" kan man godt hjælpe lidt på vej ved at fryse bollerne ned, når de er helt afkølede. Så har man week-endboller til flere end den kommende week-end.
De tørre ingredienser, som skal kværnes i kaffekværn:
50 gr. hørfrø, helst de gule
100 gr. solsikkefrø
50 gr. melonkerner (jeg har kun kunnet finde dem i Tyskland, hvor de til gengæld er billige)
50 gr. kokosrasp (i Danmark betegnet som "kokosmel")
Øvrige tørre ingredienser:
100 gr. melonkerner (eller andre frø/kerner, f.eks. Sesamfrø)
50 gr. fiberHUSK (den gule pakning)
50 gr. kokosfiber
3 1/2 tsk. bagepulver
1 tsk. urtesalt
6 æg
2 dl. vand
100 gr. smeltet, let afkølet smør
250 gr. cremefraiche, gerne 38%
Saften fra 1 limefrugt, svarende til knap 1/2 dl. (kan udelades)
De kværnede ingredienser blandes med øvrige tørre ingredienser.
Dejen røres godt - f.eks. med en god dejskraber.
Lad dejen hvile i omkring 5 minutter til den får konsistens som blød marcipan.
Form bollerne - der er dej til ca. 22 boller.
Bages ved 160 grader (normalt bager jeg uden varmluft, men da bollerne fylder 2 bageplader, bager jeg med varmluft).
Bagetiden afhænger af ovnen; i min ovn får bollerne ca. 30 min.
Serveres selvfølgelig med tandsmør og yndlingspålægget.
Jeg bør måske tilføje, at melonkerner sagtens kan erstattes med f.eks. græskarkerner, og at også alm. brune hørfrø kan bruges. God bagelyst derude.
SvarSletJeg skal selv have bagt mig et hold boller til fryseren, så der er lidt til juledagene.
Glædelig jul.
De ser gode ud. Har du kh-tallet pr bolle?
SvarSletDesværre, det har jeg ikke regnet på.
SletEr der udregnet kh-indhold for dem?
SvarSletNej, det er der ikke. Jeg har egentlig aldrig udregnet total kh. ud på mine opskrifter. Det kunne da være, jeg skulle overveje det.
SletJeg har ikke en kaffe kværn, har du andre forslag til hvordan jeg kan kværne frøene?
SvarSletHvis du har en rigtig god blender, kan det godt være, du kan male frøene fint nok. Det kan jeg f.eks godt selv med min nye Wilfa blender. En minihakker er måske ikke helt så god - min kan ikke bruges. Men hvis du har en bedre model, kan du måske.
SletHvad kan man ellers bruge i stedet for kokosfibre ? Bryder mig ikke rigtig om smagen 😞
SvarSletDu kan prøve med Pofiber. Mængden må du prøve dig frem med.
SletFaktisk kunne jeg godt selv finde på at prøve - og hvis det ender med, at jeg gør det, skal jeg nok poste resultatet her :-)