Der findes en opskrift på LCHF brød derude i blog-land, som jeg vender tilbage til igen og igen. Nogen gange tilpasser jeg den lidt efter, hvad jeg har af nødder og frø i skuffen, og idag var heller ingen undtagelse. Lad mig dog understrege, at Mettes opskrift er perfekt, som den ér - jeg er bare dén der lige må og skal eksperimentere lidt i mit LCHF-køkken.
Jeg har netop skåret brødet i skiver og lagt disse i fryseren. Når så trangen til brød melder sig, er det bare så nemt at hente en skive. Og her kommer brødristeren på banen. Brødet smager SÅ godt, når det lige bliver ristet lidt (det fungerer fint i min brødrister direkte fra frost - bare et par minutter på optøning, og det er duftene dejligt og sprødt i kanten).
Opskriften findes på bloggen Nemvejen: "Det perfekte brød".
Jeg har flere gange takket Mette fra Nemvejen, fordi hun med denne opskrift har lært mig at bage brød "the LCHF way". At jeg fra gang til gang lige ser, hvilke frø og kerner etc., jeg har i skuffen, før jeg går igang – og skifter ingredienserne ud hist og her – betyder tilsyneladende ikke noget, når bare det basale i opskriften er på plads. Det falder (næsten) heldigt ud hver gang, så her ridser jeg lige ingredienserne fra dagens absolut gode udfald op:
Det perfekte brød i ny fortolkning
100 g mandelmel
75 g hørfrø
100 g valnødder let blendet (ikke malet til mel)
50 g. solsikkekerner (+ ekstra til bunden af brødformen)
25 g. sesamfrø
1 håndfuld græskarkerner
1½ spsk FiberHUSK
2 spsk Fibrex
2-3 spsk kokosrasp
3 tsk bagepulver
1 tsk. groft salt
150-200 g cremefraiche ell. græsk yoghurt
250 g hytteost
1/2 revet squash
6 æg
50 g. smeltet smør
Bland alle tørdelene blandes i en skål.
Rør hytteost og cremefraiche/græsk yoghurt ud heri og tilsæt revet squash.
Æg røres i, og til sidst den smeltede, let afkølede smør.
Ovne er forskellige, og dette brød bager jeg hele 2 - 2 1/2 timer, før jeg synes, der er ordentligt bagt. Tages det for tidligt ud af ovnen, falder det sammen.
Og se så lige her, hvordan man kan servere sig et stykke ristet brød i denne søde jordbærtid:
Og se så lige her, hvordan man kan servere sig et stykke ristet brød i denne søde jordbærtid:
kan jeg mon mærke den lille bager, der er gemt inden i mig står og hopper.... ja, det tror jeg nok lige jeg kan :D :D Din variation lyder rigtig lækker :)
SvarSletEr Fibrex tilladt på LCHF??
SvarSletDet ser lækkert ud dit brød... Eller bedre sagt din version af Mettes brød! ;)
Det er vist det, jeg har fundet der ligner "rigtigt" rugbrød mest. Jeg er bare lidt i tvivl om dét fibrex....
Hej Camilla. Fibrex indeholder 5,5 gr kulhydrat pr 100 gr., hvoraf det kun er de 0,5 gr., der er sukkerarter. Der er hele 67 gr. kostfibre pr. 100 gr., så jeg synes, der er meget vundet med dette produkt. Det største minus er nok at opsnuse det i butikkerne - p.t. kan jeg ikke finde det hos Bilka mere - men skal huske at spørge efter det, næste gang, jeg kommer der.
SvarSlet